Café Cool

Fællesskab for unge udviklingshæmmede i Aarhus

 

Unge udviklingshæmmede har, som andre unge, behov for og lyst til at komme i byen, gå på café og være en del af et fællesskab med andre unge.

 

Jysk børneforsorg/Fredehjem står derfor bag et aftenåbent cafétilbud for udviklingshæmmede og sent udviklede unge mellem 18 og 30 år. 

Café Cool foregår hveranden torsdag i Klostercafeens lokaler, Klostergade 37, Aarhus C, hvor en gruppe unge frivillige hver gang sørger for at tage godt imod cafeens gæster og sammen med gæsterne finder de frivillige på sjove aktiviteter.  

 

Caféen er ramme for et positivt fællesskab mellem unge udviklingshæmmede og unge frivillige, hvor alle har lige stor fornøjelse af den gode og varme stemning man møder i Café Cool.

 

Se program og datoer på Facebook 

 

Café ??

 

Café Cool har fået en lillesøster og nu har vi plads til endnu flere unge i vores i vores fællesskab. Fra torsdag d. 8. november og hver anden torsdag året ud, afprøver vi et ekstra cafétilbud i lokalerne hos UngK i Nørre Allé 23 K, Aarhus C.

 

Den nye café er for unge i alderen 18-25 år og holder åben hver anden torsdag fra kl 17.00 - 20.30 med aktiviteter som fællesspisning, diskotek, koncerter, brætspil, scenen er din, udklædningsfester og hvad de unge eller kan finde på at festlige temaer. Se den nyeste invitation til caféen her. 

 

Her har unge udviklingshæmmede selv mulighed for at være frivillige og bidrage til, at vi kan holde nogle sjove aftner.

 


Kunne du tænke dig, at være med - som frivillig eller som cafégæst - så kontakt projektansvarlig Marie Nyegaard på: marie@jyskborneforsorg.dk / tlf. 86 16 76 99