Idé-seminar om frivillighed

Sæt dit præg på strategien for frivillighed i Jysk børneforsorg/Fredehjem

 

Tid og sted

Tirsdag d. 24. oktober 2017 fra kl. 14.00-17.00

Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, Højbjerg

 

Formål

Frivillighed har flere forskellige udtryk i Jysk børneforsorg/Fredehjem. Både tilbud baseret på frivillige kræfter og frivillige, der på forskellig vis bidrager på vores arbejdssteder og institutioner.

 

Frivilligheden er et område i vækst og der er i disse år mange muligheder for at udvikle nye tiltag med frivillige. Hovedbestyrelsen i Jysk børneforsorg/Fredehjem ønsker at formulere en overordnet frivilligstrategi, et arbejdsredskab der beskriver hvorfor, hvor og hvordan frivillige kan bidrage til foreningens formål i de kommende år.

 

På idéseminaret vil vi derfor gerne have din hjælp til at besvare nogle af disse spørgsmål:

 

  • Hvorfor ønsker vi at inddrage frivillige i det sociale arbejde - og til hvad?
  • Hvordan bidrager frivillige til foreningens overordnede formål, værdisæt og målsætninger?
  • Hvorfor er foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem attraktiv for frivillige?

 

Idéseminaret indledes med et oplæg af Laura Auken, Chef for Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

 

Konsulentfirmaet Ingerfair guider os igennem programmet og sikrer, at vi får så mange bidrag med som muligt.

 

Tilmelding

Tilmelding senest torsdag d. 19. oktober til marie@jyskborneforsorg.dk

 

Detaljeret program og materiale sendes forud for idéseminaret.