Stort tillykke med 25-års jubilæet

For 25 år siden - i 1993 - blev Jelva Fiskbæk ansat som botræner på i bofællesskabet Ladelundsvej under Bo/Skole/Job i Silkeborg. Et bofællesskab, hun var med til at etablere helt fra bunden, hvor hun stod for alt lige fra indkøb af service til at tage godt imod de første elever.

 

I 1999 stod Bo/Skole/Job uden forstander og der skulle hurtigt findes en der kunne påtage sig lederansvaret. Jelva blev bedt om sætte sig i forstanderstolen, til trods for at hun ikke selv havde forstanderambitioner. Derfor gik hun i første omgang kun med til at lade sig konstituere som forstander for en kort periode. Heldigvis er Jelva den dag i dag forsat forstander for Bo/Skole/Job, hvor hun gennem årene har udviklet institutionen Bo/Skole/Job med en lang række udvidelser og aktiviteter, som er opstået, når der viste sig udækkede behov hos de mennesker Bo/Skole/Job støtter og hjælper videre i tilværelsen.

 

Læs mere om Bo/Skole/Job her