NYT STU-tilbud i Brabrand

Søg om optagelse til vores nye STU-tilbud inden d. 31. januar 2019, hvis du vil uddanne dig på et ambitiøst STU-tilbud. 

Den 1. august 2019 slår vi dørene op til Birkeskolen, foreningens nye STU-tilbud (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), som får til huse i en del af det nuværende Birkebakkens hovedbygning i Brabrand.

 

Birkeskolen er et ambitiøst uddannelsestilbud til unge i alderen 16 – 25 år med udviklingshæmning. Under overskriften ”Kost, livsstil og motion” får eleverne hjælp til deres personlige, faglige og sociale udvikling med henblik på at opnå størst mulig livsmestring. Der er stort fokus på det beskæftigelsesrettede, så interne og eksterne praktikforløb er en central del af uddannelsen. Et fremtidigt voksenliv med støttet beskæftigelse under en form, der er tilpasset den enkelte, er et af hovedformålene med et ophold på Birkeskolen.

 

Skolen drives med afsæt i Jysk børneforsorg/Fredehjems værdier: Værdighed, fællesskab, livsudfoldelse og tillidsfulde relationer.

 

Der er plads til 16 elever, og ansøgningsfristen, hvis man er bosat i Aarhus Kommune, er den 31. januar 2019. Såfremt der er ledige pladser, vil der være mulighed for løbende optag herefter. Er man ikke bosat i Aarhus Kommune, men ønsker at blive visiteret til Birkeskolen, kan man henvende sig til sin hjemkommune for yderligere oplysninger om ansøgningsproceduren.

 

Læs mere om Birkeskolen her, eller kontakt skolens leder Ole Dixen på 2434 3911. Du kan også hente Birkeskolens flyer her. 

 

Du kan også læse rammeaftalen mellem Birkeskolen og Aarhus Kommune her.