Hjertevenskab er en gensidig horisontudvidelse

Rebekka og Eva blev matchet som Hjertevenner i begyndelsen af 2020 og nåede lige at mødes en enkelt gang på café inden landet blev lukket ned pga. corona. Nedlukningen gjorde det lidt svært at mødes i begyndelsen, men ikke desto mindre har de fået venskabet til at fungere. De fandt hurtigt på at gå ture sammen: ”Vi kan godt lide at være udenfor og gå i naturen, og vi praktiserede også at gå lidt forskellige steder. Vi ville heldigvis gerne begge to se lidt nyt”, fortæller Eva. Udover at gå ture sammen, har de også været gode til at ringe og sms’e til hinanden.

At tage chancen og møde hinanden med et åbent sind

Rebekka, som i dag er 32 år, havde kendt til Hjerteven i noget tid, inden hun og den 54-årige Eva blev matchet. Det var som 29-årig, da hun læste på universitetet, at hun blev opmærksom på ordningen igennem rådgivnings- og støtteenheden på universitetet. Hun blev i første omgang engageret i et hjertevenskab, hvor matchet ikke fungerede, og hun måtte derfor vente lidt på det rette match. Heldigvis var det ventetiden værd.

”Min rådgiver og jeg blev enige om, at jeg kunne sende en e-mail til Hjerteven. Så måtte jeg jo se, om der skete noget. Der kunne jo ikke ske andet, end at der ikke skete noget, eller at jeg ikke hørte noget. Det handlede om at gå ind med åbent sind og tage chancen.” (Rebekka)

Første gang Rebekka og Eva skulle mødes alene, var Rebekka meget spændt. ”Jeg var spændt på, om kemien nu også passede, som den havde gjort på matchmødet. Men det viste sig jo, at det gjorde den rent faktisk. Så det var en god oplevelse og følelse”, fortæller Rebekka. Eva tilføjer, at det ikke er nogen skam at erkende, at man har behov for at blive sat sammen i nye relationer: ”Det kræver at man selv vil erkende, at man har det behov, og at man tør tage det skridt, der skal til for at nærme sig på denne måde”.

Det, at Rebekka har turdet åbne op og vise sin sårbarhed, har givet Eva rigtig meget:

”Det, at jeg kender Rebekka, åbner jo også mine øjne for en anden måde at leve sit liv på. Jeg har aldrig haft kendskab til psykisk sygdom i mit liv. Så det udvider også min horisont”. (Eva)

På den måde bliver sårbarheden også vendt til en styrke i venskabet: ”Det er ikke bare et spørgsmål om, at den der er sårbar i relationen, modtager fra den anden. Man giver faktisk også noget som den sårbare.” siger Eva og fortsætter: ”Det nuancerer mit verdensbillede at kende sådan en som Rebekka”.

Selvom hjerteven har formidlet deres venskab, er det for dem ikke anderledes end et hvilket som helst andet venskab: ”Jeg opfatter Rebekka som en ven på lige fod med alle mulige andre. Jeg foreslår kun det jeg selv har lyst til, og så er det jo bare fedt, når Rebekka har lyst til det samme, så vi kan gøre det sammen”, fortæller Eva. Rebekka er helt enig med Eva og tilføjer: ”Det er kun formidlingen, der er anderledes i forhold til et almindeligt venskab. Det har givet nogle trygge rammer for mig, at Hjerteven har faciliteret det her venskab. Jeg føler også at Eva er min ven på lige fod med mine andre venner”.

Det frivillige fællesskab

”Det at blive frivillige sammen åbner jo også en masse muligheder for sådan en som mig. Der har man noget at være fælles om, så der skal man ikke opfinde den dybe tallerken og small-talke om alt muligt, som jeg ikke er så god til” (Rebekka)

Da Aarhus blev europæisk kulturhovedstad i 2017, blev Eva medlem af Rethinker-korpset, og hun har igennem årene haft stor glæde af at være frivillig ved kulturelle arrangementer.  Det var igennem sit frivillige engagement, at hun blev opmærksom på Hjerteven, og hun fortæller, at hun fik øjnene op for, at man kan være frivillig på mange måder: ”Til forskel fra alle de andre kulturelle arrangementer, jeg har været frivillig til, så tænkte jeg, at det her var en ny måde at være frivillig på”.

Rebekka har også fået øjnene op for, hvad frivillige fællesskaber kan gøre for både hende selv og for andre, og hun ser gode muligheder for at prøve noget nyt, som ellers har været svært pga. angst og depression: ”Fordi jeg har social angst, kommer jeg nemt til at trække mig tilbage. Og så kommer man jo aldrig ud og møder nye mennesker, som kan blive nogle gode venner”, fortæller Rebekka.

Eva er glad for, at hun kan bidrage med noget på netop denne front og ser mange fordele ved at engagere sig frivilligt: ”Man gør ting sammen med nogle, man jo egentlig ikke kender, og det giver noget på et helt andet plan. Man møder folk, man ellers ikke ville have mødt. Der udvider man også horisonten på en anden måde, og det vil jeg gerne, at Rebekka skal have lov til at opleve”, fortæller Eva.

Rebekka og Eva er glade for, at de sammen har været med til at udvide hinandens horisonter, og de er også helt enige om, at de skal melde sig som frivillige til noget sammen, når der er kommet lidt mere ro på corona-fronten igen.

 

Læs mere om hjerteven her.