Regeringens udspil om Børnene Først har gode toner, men mangler fokus på familien og helheden

Regeringens udspil: Børnene Først har gode og ambitiøse initiativer, som skal styrke børns rettigheder og skabe rammer, hvor barnet i højere grad høres. Vi glæder os over, at der med udspillet sættes fokus på udsatte børns vilkår, rettigheder og fremtid. Vi undrer os dog over, at regeringen ikke har større fokus på helhedsorienterede løsninger og på at få praksis i spil. Hvorfor ikke, i de tilfælde det giver mening, hjælpe familien tidligere og bedre for på den måde at stille børnene først?

 

Vi hæfter os særligt ved:

 

  • Regeringen vil give barnet krav på, at anbringelser ikke ses, som sidste udvej. Vi ved at anbringelser kan være den rigtige løsning, men vi ved også, at der i mange tilfælde med rettidig og korrekt faglig støtte kan laves solidt og vedvarende forbyggende arbejde, som sikrer, at barnet kan få en god og tryg opvækst. Vi vil derfor gøre vores for at gøre regeringen opmærksom på at tidlig indsats og forebyggende arbejde er at stille børnene først.

 

  • Regeringen ønsker, at personer, der er dømt for overgreb og vold mod børn, i en treårig karantæneperiode højest vil kunne modtage kontanthjælp og visse andre ydelser, efter en straf er udstået. Vi stiller os skeptiske over for tiltag som har fokus på økonomiske sanktioner frem for at yde støtte til de bagvedliggende udfordringer, som ofte er medvirkende til barnets udsathed.

 

  • Barnet skal have partsstatus om 10- årig. Allerede tilbage i november 2020 råbte vi vagt i gevær for tiltag, hvor barnet får pålagt et ansvar, det i øjeblikket ikke er i stand til at overskue konsekvenserne af. Det er glædeligt at barnet i langt højere grad høres, men vi skal passe meget på, at barnet ikke får et voksentansvar, med konsekvenser som får negativ indvirkning for barnet.

 

  • Barnet skal opleve en højere grad af inddragelse og stabilitet bl.a. ved initiativet om partnerskab om bedre sagsbehandling og underretning. Vi mener, en måde at sikre kvalitet i anbringelser og sagsbehandling, er at indsætte en uvildig instans, evt. fra civilsamfundet, som ikke er påvirket af myndighedsarbejdet, og som kan være med til at sikre den bedste løsning for barnet nu og her, og på sigt.

 

  • Regeringen vil have en nytænkning af efterværnsområdet. Udspillet foreslår, at der skal udarbejdes en grundig analyse af, hvordan eksisterende midler bruges, og at der udarbejdes en faglig vurdering af, hvad der skal til for at de mest udsatte unge får en god og tryg overgang til voksenlivet. Vi mener ikke der er grund til en komplet nytænkning. Vi ved, at der allerede er rigtig god viden at hente i meget af den eksisterende praksis. Fra de fagfolk, der til dagligt arbejder med unge som skal begå sig i en meningsfuld voksentilværelse, kender vi til de mange gode eksempler, og de er vigtige at få med.

 

  • Regeringen vil have socialpolitik, der virker. Derfor vil regeringen have fokus på implementering af lovgivningen. Det er desværre ikke et sjældent syn, at nye tiltag og lovgivning forbliver ved gode intentioner uden øje for de mennesker, som skal implementere de store beslutninger. Det ser vi f.eks. med den nuværende lovgivning, hvor mangel på ressourcer og sammenblanding af sagsbehandling og myndighed ikke kommer barnet til gode. Derfor er vi glade for et øget fokus på implementering, og vi håber, at der med disse nye tiltag vil være et stort fokus på at få de gode, store beslutninger til at virke i praksis, så børn, pårørende, familier og sagsbehandlere får hjælp til at bruge tiltagene i deres virkelighed.

 

Regeringen har nu fremlagt 43 initiativer. 43 ambitiøse initiativer, som sætter udsatte børn og unges rettigheder på dagsordenen. Det glæder vi os meget over. Vi vil dog holde nøje øje med udviklingen og gøre vores, for at bringe den gode viden og erfaringer fra praksis i spil.