Borgmesterbakken søger drivkraft til kommunikation

Brænder du for at opbygge en brugervenlig og SEO optimeret hjemmeside? Og drømmer du om at skabe en Facebookprofil som rammer de rigtige målgrupper? Så læs endelig videre.

 

Bormesterbakken er på udkig efter en kommunikationsmedarbejder som kan optimere og udvikle deres online tilstedeværelse, og generelt etablere deres kommunikationsindsats. Stillingen oprettes under offentligt løntilskud og er tidsbegrænset til 4 måneders varighed.

 

Dine primære opgaver bliver at:

  • optimere vores nuværende hjemmeside. Herunder også sikre den brugervenlige rejse, et nutidigt udtryk som understøtter Borgmesterbakkens virke, SEO-optimering samt Google Analytics.
  • udarbejde og eksekvere strategi for Borgmesterbakkens tilstedeværelse på Facebook, hertil også skabe indhold og oprette annonceringer.
  •  tilrettelægge en strategi for initiativernes fremtid og rådgive Borgmesterbakken i kommunikationsmæssige sammenhænge.
  • Foruden disse faste opgaver, vil der være mulighed for at løfte forskelligartede skriveopgaver som f.eks. artikler til lokalpressen og fagblade, samt Borgmesterbakkens præsentation på ’Tilbudsportalen’.

 

Det forventes at:

  • du har en relevant videregående uddannelse.
  • du er på hjemmebane på sociale medier og kan arbejde i CMS (vores site er opbygget i WordPress).
  • du forstår at tænke strategisk og har øje for den gode historie.
  • du kan indgå i et team med forskellige fagligheder, og ikke har noget imod at lære fra dig.
  • du kan skabe resultater.

Du skal desuden være berettiget til at komme i job med løntilskud.

 

Vi tilbyder:

Et attraktivt job, hvor du i høj grad får mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag. Du vil få mulighed for bygge et kommunikationsunivers op fra bunden, og skabe synlige resultater til gavn for udsatte børn og unge. Som medarbejder bliver du en del af en arbejdsplads med højt til loftet, og hvor der lægges vægt på de fagligt stærke løsninger. Du vil få arbejdsplads i smukke omgivelser centralt i Horsens, og vil indgå i vores frokostordning.

 

Om Bormesterbakken:

Borgmesterbakken er et specialiseret socialpædagogisk opholdssted for børn og unge i alderen 3-17 år med behov for korterevarende anbringelse. Vi har plads til 14 unge og er tilknyttet 11 pædagoger. Du kan læse mere om os her.

Kontakt og ansøgning:

Ansøgning og CV sendes til forstander Henrik Pedersen på: hp@borgmesterbakken.dk senest d. 9. august. For yderligere oplysninger kan Henrik Pedersen kontaktes pr. mail: hp@borgmesterbakken.dk eller telefon:  44 45 15 25.