
Det kristne menneskesyn og det folkekirkelige tilhørsforhold er en væsentlig del af foreningens tidligste historie i begyndelsen af 1900-tallet. Det kristne menneskesyn tolkes fortsat ind i de aktuelle opgaver gennem de grundlæggende værdier:
Værdighed
Fællesskab
Livsudfoldelse
Tillidsfulde relationer
JbF ser sig selv som en del af folkekirkens diakoni.
Læs mere om værdierne, kirkeligt og folkeligt tilhørsforhold her. En pjece om foreningens formål og værdigrundlag er udgivet i juni 2009. Den kan bestilles på kontoret eller downloades her.

Vi agter menneskets værdighed
Vi ser mennesket som unikt og som uendeligt værdifuldt.
Vi holder hinandens liv i vore hænder
Vi er opmærksomme på, at vi er en del af et meningsfuldt fællesskab, samtidig med at vi respekterer den enkelte som et selvstændigt individ.
Vi vil skabe de bedste betingelser for livsudfoldelse
Vi tør tage ansvar og vi tør inddrage hinanden i arbejdet på at skabe de bedste betingelser for livsudfoldelse.
Vi vil indgå i relationer med tillid og åbenhed
Ethvert menneske har krav på at blive anerkendt for dets unikke opfattelse af verden. Derfor er vi forpligtede til at møde hinanden med tillid og åbenhed.