Unge i bevægelse mod en god tilværelse

 

Projekt MOVE er tilbud om et aktivt fritidsliv og sociale fællesskaber for sårbare børn og unge i Horsens Kommune.

Deltagerne i MOVE kommer i udgangspunktet fra tre institutioner under foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem, nemlig Borgmesterbakken, Bo- og Jobuddannelsen og Udebo, der alle tre ligger i Horsens. Men det er ikke kun børn og unge, der er tilknyttet de tre institutioner, der skal have glæde af MOVE. Alle Horsens sårbare børn og unge mellem 12 – 30 år er velkomne til at deltage i MOVE aktiviteter.

I projekt MOVE bliver der lagt fokus på at have det sjovt, mens børnene og de unge er fysisk aktive. Det betyder blandt andet der bliver danset zumba, cyklet mountainbike, trænet og meget andet. MOVE afholder også aktivitetsdage og overnatninger, hvor deltagerne får lov til at udfordre sig selv og hinanden mens de styrker fællesskabet.

De frivillige i projektet har forskellige roller. Nogle er følgevenner som tager med til aktiviteter enten i projekt MOVE eller i en anden lokal forening i Horsens, andre deltager i aktiviteterne og alt muligt andet. Du kan læse mere om rollen som frivillig på www.projektmove.dk

 

Vil du være frivillig i MOVE, er du velkommen til at kontakte projektkoordinator Anne Hjortkjær og høre nærmere om mulighederne. Du kan også kigge forbi MOVEs facebookside, hvor de mange forskellige aktiviteter er beskrevet: www.facebook.com/projektmovehorsens

 

Projektet er støttet af Trygfonden og gennemføres i perioden januar 2015 til december 2016.

 

 

Projektkoordinator

Anne Hjortkjær

Vestergade 7

8700 Horsens

Tlf. 61 77 64 76

anne@projektmove.dk

 

Projektansvarlig

Marie Nyegaard

Tlf. 86 16 76 99

marie@jyskborneforsorg.dk